Under et minut efter et 1-1-2-opkald er ambulancen på vej
– hvis der vel at mærke er brug for en ambulance.
Hvor ringer du fra?
Hvad er der sket?
Sådan lyder de første obligatoriske spørgsmål, når du ringer 1-1-2.
Spørgsmålene stilles af de politiuddannede alarmoperatører, der betjener Region Syddanmarks to alarmcentraler i Esbjerg og Odense.
Hvis der går mere end 10 sekunder, før regionens egne alarmcentraler besvarer opkaldet, ryger det automatisk videre til en af Danmarks seks andre alarmcentraler.
Så i princippet kan et 1-1-2-opkald blive besvaret fra Slagelse, selvom du ringer fra Padborg.
Det er alarmcentralens opgave at finde ud af, hvad der skal ske efter et 1-1-2-opkald.
Er det brandvæsen, politi og/ eller ambulance, der er brug for. Eller er der overhovedet brug for udrykning?
Et 1-1-2-opkald om sygdom eller tilskadekomne kræver, at alarmoperatørerne
lynhurtigt vurderer, om der skal sendes en ambulance. Om der skal følge en lægebil med ambulancen. Eller om der skal sendes nogen af sted overhovedet.
”Der er ens retningslinjer for hele Region Syddanmark om, hvornår alarmoperatørerne sender besked videre om, at der er brug for udrykning. Hvis det eksempelvis drejer sig om en finger, der bløder eller en brækket tå, er vi under bagatelgrænsen, og folk vil blive bedt om selv at tage affære og eventuelt opsøge skadestue eller læge,” siger Lars Erik Larsen, overlæge i Region Syddanmark.
Når alarmoperatørerne vurderer, at der er brug for udrykning, giver de besked videre
til Falcks ambulancevagtcentral i Kolding.
Herfra sendes der besked til den ambulance/lægebil, som er nærmest det sted, hvor 1-1-2-opkaldet kommer fra.
Det sker under et minut efter, at alarmopkaldet er modtaget. Via computer sender alarmoperatøren besked videre, og i løbet af få minutter er udrykningen afsted – også selvom operatøren i nogle tilfælde taler videre med folk i telefonen og eventuelt vejleder om førstehjælp.