Hårprøver bruges til miljøforskning

Det er ikke helt almindelige kummefrysere, der står på Syddansk Universitets Afdeling for Miljømedicin i Odense. Temperaturen er nede på minus 80, og indholdet er prøver af blod, serum og hår fra 5000 danskere. I denne iskolde biobank kan forskere fremover søge svar på, hvad kemiske stoffer gør ved os.

”Vi har længe vidst, at danskerne går rundt med forskellige miljøfremmede stoffer i kroppen. Fra den nyfødte til den 100-årige. Men vi har savnet et måleprogram til at fortælle os, hvor meget eller hvor lidt vi udsættes for disse stoffer og deres sammenhænge med diverse sygdomme. Det får vi nu adgang til, ”fortæller professor og læge i miljømedicin, Tina Kold Jensen, der står bag bio-bankprojektet sammen med medarbejderne på afdelingen, der hører under Institut for Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet.

Tina Kold Jensen er kendt for sin forskning inden for forplantning, livsstil og hormonforstyrrende stoffer. Hun forklarer, at den viden, man i dag har om fx kræft, diabetes, hjerte/kar-sygdomme og problemer med forplantning kan sammenholdes med bio-bankens materiale og afsløre mønstre og sammenhænge.

Mange stoffer fra verden omkring os kommer ind i vores kroppe og udskilles kun langsomt eller bliver ligefrem ophobet i kroppen. Derfor kan prøver fra blod og hår bruges til at spore fx hormonforstyrrende stoffer. Et af dem, kaldet PBC, blev tidligere anvendt i elektronik og findes fortsat i miljøet. Mødre med høje PBCværdier i blodet har større risiko for at føde børn, som senere får testikelkræft. En anden gruppe stoffer, der virker som plastblødgørere i bla. kosmetik og maling, påvirker forplantningen og kan give misdannelser på de mandlige kønsorganer.

Forskerne har også fokus på tungmetaller som kviksølv, cadmium og bly, som mistænkes for at have indflydelse på en række forskellige sygdomme.

”Vi har valgt at gemme blod, serum og hår for at have så dækkende måle-emner som muligt. Hår egner sig fx til at måle kviksølvindholdet over tid. Hår vokser cirka en centimeter om måneden, og derfor kan man ved at måle håret finde ud af, hvornår folk har været udsat for fx kviksølv,” forklarer Tina Kold Jensen.

At gemme materialerne i en biobank har store perspektiver for grundforskningen, og dermed for hensynet til den samlede befolknings fremtidige sundhed, mener miljøprofessoren. Det gælder fx et meget aktuelt emne som fedme-epidemien.

”Vi har netop set de første data fra USA, som viser, at der er en sammenhæng mellem hård plastic som blandt andet bruges i sutteflasker (bisphenol A) og sukkersyge hos mennesker. Meget overvægtige har tilsyneladende en øget forekomst af dette stof i blodet,” forklarer Tina Kold Jensen.

Desuden viser forsøg på mus, at små mængder hormonforstyrrende stoffer i foderet giver voldsom overvægt. Store mængder hormonforstyrrende stoffer i foderet medfører derimod undervægt.

”Det vidner om, hvor kompleks miljøforskning er,” siger Tina Kold Jensen.

"Vi har længe vidst, at danskerne går rundt med forskellige miljøfremmede stoffer i kroppen.”

Professor Tina Kold, Odense Universitetshospital

Forskerne søger midler

I hvor høj grad er danskernes kroppe udsat for kemikalier fx via forurening? Det ved forskerne ikke nok om i dag, og det er derfor, de biologiske materialer i dybfryserne på Syddansk Universitet har så stor betydning.

”Næste skridt er få bevilget flere forskningsmidler, så forskerne kan komme i gang med at undersøge det biologiske materiale og gerne jo før jo bedre. Vi er allerede langt bagefter udlandet på det her område,” siger professor Tina Kold Jensen. Her og nu er det forskning i relation til for højt blodtryk, den 43-årige forsker og hendes medarbejdere tripper for at komme i gang med.

læs mere

Læs om KRAM-bussens besøg på Ærø, hvor Preben afgav en tot hår til forskningen.

KRAM's hjemmeside