Tekst: Hans Havgaard Foto: Jonas Ahlstrøm
På cyklen igen ved hjælp af medicin, motion og et røgfrit liv
Elitegymnast, badmintonspiller, cykelrytter.
Bent Skogemann har været det hele – og cyklet 35 km fra Middelfart for at passe sit arbejde på motorkontoret i Bogense – og tilbage igen vel at mærke.
Bent havde stort set ikke en sygedag, selv om han hostede gevaldigt. Men i 2003 blev den statistik ødelagt.
Cyklisten fra Vestfyn blev kørt ned af en bil. Han fik åbent benbrud og blev ”lænket” til sofaen med benet fikseret i et stativ.
Bent har røget siden han var 12 år.
”Og mens jeg lå på sofaen, tændte jeg den ene cigaret med den anden, og forbruget nåede op på 60 om dagen.” Det var mere end lungerne kunne klare. ”Jeg blev mere og mere svimmel. Jeg
hostede og hakkede og kunne ikke få vejret. Jeg begyndte at gå hvileløst rundt om natten. Jeg følte, jeg blev kvalt, og gik fuldstændig i panik.”
Under sine natlige mareridt fandt Bent Skogemann en astmaspray i sin kones fodboldtaske. ”Jeg inhalerede, fik ro på, satte mig hen i sofaen og tog en smøg. Ja, så afhængig var jeg altså,” fortæller Bent. Med en tydelig undrer over, hvor langt han var ude.
Ved sæsonåbningen 2004 i Legoland gik det helt galt. Bent mistede vejret fuldstændigt og kunne ikke være nogen steder. Han troede, det var slut.
Efterfølgende forklarede lægen ham, at han havde KOL, rygerlunger, og han fik besked om at holde op med at ryge – øjeblikkeligt.
Det gjorde Bent nu ikke. Han nøjedes med at skære forbruget ned fra 60 til 10 cigaretter om dagen.
Men forbruget røg op igen under en ferietur til Sydfrankrig i 2005. Bent blev dårlig, følte han var ved at blive kvalt og på vejen hjem tændte Bent sin sidste smøg og
har ikke røget siden.
”Der gik ikke en dag på den ferie uden jeg selv og min familie troede, jeg skulle dø. Jeg kunne end ikke bøje mig ned og tage strømper på – eller række ud efter shampooen, når jeg var i bad. Det var for stor en
anstrengelse,” fortæller Bent Skogemann.
Bent Skogemann var bogstaveligt talt lagt ned af sin sygdom i et til to år og måtte opgive sit arbejde. Men efterhånden er han så godt medicineret, at han kan leve et nogenlunde almindeligt liv med de 30 procents lungekapacitet, han har tilbage.
Han træner på sin ryttercykel ude i entreen hver dag i det tempo, han kan klare. Han har tabt næsten 10 kg på et par måneder og nærmer sig sin idealvægt.
”Ja, jeg er sågar kommet ud at cykle på landevejen igen. Den anden dag blev det til 19 kilometer. Det er fantastisk igen at mærke vinden og lugte køerne på marken. Det er næsten som at få et nyt liv igen efter at have være lagt fuldstændig ned af tobakken.
Men det kræver, at jeg gør ting i mit eget tempo, er omhyggelig med at tage min medicin, og holder mig fuldstændig fra tobak. Bare jeg kommer i nærheden af en, som har røget, får jeg det dårligt. Men det må jeg prøve at leve med,” som Bent Skogemann udtrykker det.
Gert lykke Jensen 22. feb 2008 | rart at læse at det går bent godt.
jeg har cyklet mange ture i klubben sammen med bent.
Når der var dømt pause på en tur og vi andre tog bananer og muslibar op ad lommerne , fandt bent smøgerne frem og satte sig i grøften og " nød " en cecil.Håber at vi snart ser ham ved broen igen
www.baghjulet.dk
VH gert |
jan ager 22. feb 2008 | hej bent dejligt at læse om du er på vej tilbage igen på din egen måde,håber at se dig igen på landevejen, med dit gode humør hilsen jan |
jan ager 22. feb 2008 | hej bent dejligt at læse om du er på vej tilbage igen på din egen måde,håber at se dig igen på landevejen, med dit gode humør hilsen jan |
Inger Alexandersen 23. feb 2008 | Hej Bent
Jeg er glad på dine vegne. Jeg har tit tænkt på din situation. Vi er ikke altid selv herre over, hvad der sker i ens liv.
Det er godt du er på cyklen igen. Håber vi ses på landevejen igen.
De bedste cykelhilsner
Inger |
Bent 24. feb 2008 | Mange tak for de pæne ord...det luner.
Jeg kan da fortælle, at jeg har været meget syg - med en lungkapacitet som lige pt. ligger som på en 86´s årig niveau - da det var værst kunne læge/sygehus ikke engang måle det-dvs. svarende til en person på over 100 år!
Jeg har stille og rolig trænet på home-traineren (spinning) og kan nu trille af sted med sådan ca. 18 km/t og med puls på omkring de 165 (når det går godt) - så det er hårdt, men dejligt igen at kunne bevæge sig uden at tro "man er ved at stille træskoene" hver gang der var et "astma-anfald".
Håber på, at møde op ved broen til foråret, men la´ os nu se - i givet fald vil det blive i gruppe f- g - h- stykker - he he.
Men nok en gang tak for de pæne ord.
Venlig hilsen
Bent
|
Grethe og Sven Erik Jensen 25. feb 2008 | Hej Bent
Det glæder os meget at du er nået så langt ved stædig trædning.
Fortsat god energi og lyst.
Vi glæder os til at se dig - på cyklen.
Venlig hilsen
Grethe og Sven Erik |
Ellen og Per Allan 03. mar 2008 | Hej Bent !
Dejligt at læse, at det går fremad med helbredet. Det er utrolig flot at du har kæmpet dig tilbage på cyklen, nu skal vi bare have noget forår, så du rigtig kan komme ud i naturen. Vi tror på at vi ser dig til træning igen !
Venlig hilsen
Ellen og Per Allan |