August 2010
ArtiklerAbonnementForum & BlogsOm Sund i SydDin Kommune
Søg

Tvillinger under lup

Tekst: Anette Lahn Hansen Foto: Nils Nyholm, POLFOTO og ScanPix
Anja-og-Betina.jpg
Anja og Betina Følleslev har været under forskernes lup i det Danske Tvillingeregister siden de blev født
Anja og Betina Følleslev er vant til folk lige kigger en ekstra gang på dem. De er musikalske. De synger og optræder sammen. De ser ens ud. Næsten. De er enæggede tvillinger, og det har de papir på.
Anja: ”Der er faktisk kun én chance ud af 10.000 for, at vi ikke er det.” Det var den besked de fik, efter at de havde været med i en stor undersøgelse om arv og miljø i Det Danske Tvillingeregister i Odense.
Betina: ”I det daglige går vi ikke og tænker på, at vi er enæggede. Vi er bare os. Men for nylig mødte jeg et hold andre enæggede tvillinger; og da tog jeg mig i at kigge lidt og tænke, at de faktisk var lidt eksotiske. Lidt anderledes. Fordi der var to ens.”

Selvom pigerne har en fælles passion at skrive musik og en drøm om at leve af at optræde, så er de efter eget udsagn ret forskellige alligevel. Det gælder også valg af uddannelser. Anja er cand. mag i engelsk, og Betina er bachelor i filosofi og designkultur og i gang med en kandidatuddannelse i designledelse.

Testet fra A til Z

De to 28-årige fynboer har været en del af Det Danske Tvillingeregister siden de blev født. Deres mor sagde ok til, at registeret kontaktede familien med spørgeskemaer om pigernes helbred og vaner.
Betina: ”Efter vi er blevet voksne, har det været naturligt for os at fortsætte – både med at udfylde spørgeskemaer og med at deltage i videnskabelige undersøgelser.”

Da de var omkring 20 år lagde de krop til en undersøgelse, der tog det meste af en dag. De fik blandt andet undersøgt deres lungefunktion, konditest, højde, vægt, blodtryk. De fik også lavet en særlig test for sukkersyge og skanning for knogleskørhed. Og så fik de taget blodprøver flere gange i løbet af dagen og udfyldte alenlange spørgeskemaer.

Anja: ”Vi skulle møde uden at have spist af hensyn til blodprøverne, og det var ikke så nemt at finde blodårerne, så jeg var lidt mat i sokkerne de næste dage.”
Betina: ”Ja det var lidt hårdt, men også spændende, og vi spurgte meget undervejs.”

Stiller gerne op

Anja: ”Som tvilling er man jo lidt nysgerrig efter at lære mere om tvillinger, så vi har også været ude på tvillingeregistret til et seminar, hvor forskerne fortalte om hvilke resultater, de kan få ud af registeret.”

Betina: ”Som enæggede tvillinger, har vi ens gener, og derfor havde vi talt om, hvad det ville betyde, hvis den ene blev alvorligt syg fx af kræft. Fik den anden det så også? Det var rart at høre, at det som regel ikke hænger sådan sammen. Anja og Betina er enige om, at de gerne stiller op til flere undersøgelser, hvis der dumper en ny invitation ind ad postkassen.

Betina: ”Jeg har det godt med tanken om, at forskerne måske kan få ny viden som både kan være til gavn for tvillinger og alle andre mennesker ved at følge vores livsforløb og helbred.”
karakter: 4,75 4 stemmerTip en ven Tip en ven













Sig din mening
Navn
E-mail
Kommentar
Alle felter skal udfyldes
Find artikel via Quick-ID
Film, billede og lyd
Film, billede og lyd

Værdfuldt tvillingeregister

Fem spørgsmål til Kaare Christensen, administrativ leder af Det Danske Tvillingeregister på Syddansk Universitet

Hvor mange tvillinger er der i registret?
Vi registrerer både enæggede og tveæggede tvillinger, og i øjeblikket har vi registreret oplysninger om 73.000 par tvillinger fra 1870 frem til i dag.

Hvorfor er det værdifuldt at have et tvillingeregister?
Enæggede tvillinger har ens gener. Hvis en enægget tvilling får en sygdom og den anden ikke gør, er det jo naturligt at spørge: Hvad har denne tvilling været udsat for i forhold til den anden? Tveæggede tvillinger har kun 50 % ens gener, lige som søskende, men de er født og vokset op under præcis de samme vilkår. Når man studerer både enæggede og tveæggede tvillinger kan man undersøge hvilke sygdomme, der er arvelige, og hvilke, der skyldes levevilkår. Det unikke er også, at vi har mulighed for at følge den samme gruppe gennem et helt liv.

Hvilke sygdomme søger forskerne oftest efter nye sammenhænge i via registeret?
Det er fx sygdomme som diabetes, kræft, gigt, alergiske sygdomme, hjertekarsygdomme og psykiske lidelser. Komplekse sygdomme, der kan have mange årsager. Desuden laver vi en del aldersforskning.

Hvad består registret af?
Foruden registret med fødselsoplysninger, sender vi mange spørgeskemaer ud. De svar opbevarer vi i registret sammen med vores undersøgelsesresultater. Vi har også en biobank, hvor vi opbevarer fx de blodprøver, der er taget i forbindelse med forskningsprojekterne.

Hvem må bruge registeret?
Det må danske og udenlandske forskere, der får deres forskningsprojekter godkendt. Vi har mange samarbejdspartnere i EU og USA som bruger registret, fordi det er verdens ældste og mest komplette
tvillingeregister.

Sund i Syd / Region Syddanmark / Damhaven 12 / 7100 Vejle