Resultaterne af undersøgelsen var klare. Efter et år var det kun tre procent fra intensiv-gruppen, der var kommet på førtidspension, mens tallet var ni procent i kontrolgruppen. Intensiv-gruppen havde også kortere
tid på fx sygedagpenge. I gennemsnit tre uger mindre pr. patient.
I praksis er det Socialrådgiver Signe Beierholm Hansen, fra klinikken, der har udført undersøgelsen, mens Søren Dahl har stået for beregningerne.
”Jeg har taget mig intensivt af den ene gruppe, men har samtidig fulgt begge grupper med interview og spørgeskemaer. Bagefter har vi koblet data på fra en offentlig database, og det er en styrke ved undersøgelsen, at tallene ikke er vores egne,” forklarer Signe Beierholm Hansen.
Tallene har Søren Dahl trukket direkte fra databasen DREAM, som indeholder oplysninger fra en lang række ministerier om blandt andetsygemeldinger, ledighed, revalideringsydelse, SU og førtidspension.
I databasen havde Søren Dahl også mulighed for at kigge på, hvordan patienterne havde det før henvisningen til Arbejdsmedicinsk Klinik.
”Det viste sig, at undersøgelsen ikke brillerer på en billig baggrund. Vores intensiv-gruppe havde faktisk dårligere helbred og større behovfor sociale ydelser endkontrolgruppen, førde kom her. Det gør resultaterne særligtbemærkelsesværdige,” understreger Søren Dahl.