Jeg undgik en lang sygemelding

Tekst: Anette Lahn Hansen Foto: Palle Peter Skov

For tre år siden konstaterede Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik i Haderslev, at Heidi Kirchner havde slidt sin nakke og arme op med hårdt fabriksarbejde. Klinikkens socialrådgiver hjalp hende i gang med et karriereskift

Mit liv blev vendt helt rundt på bare tre måneder, og på et tidspunkt tonsede det så hurtigt af sted, at jeg næsten ikke kunne følge med. Nu bagefter tror jeg, at det var godt, fordi jeg ikke fik tid til at sidde i et sort hul og tænke på alt det, jeg måtte give slip på. Der var hele tiden nye udfordringer, jeg skulle forholde mig til i stedet”, siger Heidi Kirchner.

Det var 1. april 2005, den nu 53-årige Heidi Kirchner, ufaglærte arbejder fra Vojens blev sygemeldt af Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik i Haderslev. 1. maj startede hun i arbejdsprøvning hos Madsen og Madsen i Kolding. 24. juni fik hun ok fra kommunen til at gå i gang med HF efter sommerferien. Hun var bevilget fem
års revalidering.

”De andre hos Madsen og Madsen kunne ikke forstå, at jeg var i arbejdsprøvning, efter kun at have været sygemeldt i en måned. Mange havde været det i flere år, så de undrede sig over, hvorfor det hele
gik så hurtigt for mig. Det gjorde jeg også selv,” forklarer Heidi Kirchner.

Aktiv tovholder

Når sagsbehandlingen gik så hurtigt, skyldtes det, at Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik har en socialrådgiver, som gik aktivt ind i udredningen af Heidi Kirchners arbejdsevne, og hvad hun havde lyst til. Hun fungerede
også som tovholder i forhold til Vojens Kommune.

På arbejdsklinikken mente de, at jeg havde mange gode arbejdsår i mig endnu, hvis bare jeg kom på den rigtige hylde. Socialrådgiveren kendte mine problemer, og hun testede også mine interesser og evner. Sammen kom vi frem til, at jeg ville læse til audiolog. Det tager tre år.” En audiolog arbejder med hørehandicap hos børn og voksne. Red.

Fysikken er slidt op

Heidi Kirchners helbredsproblem var smerter
i nakken, skulderen og armen, pga. hårdt, fysisk arbejde som ufaglært i mere end 20 år. Først som slagteriarbejder og syerske, senere som ansat på Gram Køleskabsfabrik, hvor hun bl.a. limede lister på
køleskabe med en stor, uhandy limpistol i tre år. Det var her, smerterne begyndte. Siden kom hun til Vejen Lampefabrik, men smerterne flyttede med.

”De er værst, når jeg ligger ned. Så kan jeg ikke sove men ligger og prøver at abstrahere fra smerterne ved at sige til mig selv: Det er godt, at det ikke er din arm, det gør ondt i. Jeg har altid forsøgt at gemme tankerne om smerterne. Jegbryder mig ikke om at pylre, og at folk skal vide, at jeg har ondt.”

Af samme grund var hun også mange år om at få en diagnose. Det var først, da hun blev henvist til arbejdsmedicinerne, at hun fik en forklaring på smerterne. Herfra blev hun nemlig sendt videre til en scanning,
der viste, at smerterne skyldtes en dobbelt diskusprolaps. Det var i efteråret 2004, og arbejdsmedicinerne rådede hende til at holde op med det hårde fysiske arbejde med det samme.

”Jeg var ikke moden til at slippe arbejde og kolleger endnu. Jeg ville bare arbejde som før og klare mig selv. Så jeg toglige et halvt år mere. Det var et mareridt,” husker Heidi Kirchner.

Farvel til trygheden

1. marts 2005 fik hun at vide, at lampefabrikken skulle lukke 1. maj, og i mellemtiden var smerterne blevet så uudholdelige, at hun henvendte sig på Arbejdsmedicinsk Klinik igen.

”Jeg kunne ikke selv finde ud af at sige stop. Jeg havde brug for en kontant besked på at sygemelde mig. Lægen trak i nødbremsen, og oven i det var jeg så heldig at få støtte fra socialrådgiveren,
så jeg undgik at sidde fast i systemet.”

Nu lyder det rosenrødt, at det gik så hurtigt, men at skifte fra arbejdsliv til HF er et stort spring.

”Jeg er nok lidt af en tryghedsnarkoman, så jeg var ked af at forlade det miljø, jeg kendte. Jeg var også flov over at skulle fortælle, at jeg ikke kunne arbejde mere og over, at samfundet skulle betale for en
ny uddannelse,” siger Heidi Kirchner.

Til gengæld var hun ikke bange for skolebænken, for hun havde allerede taget fire enkeltfag på HF.

I løbet af sin HF fandt hun ud af, at hun hellere ville være skolelærer end audiolog. Hendes datter er lærer, og hun gjorde sin mor opmærksom på den to-årige merituddannelsei Haderslev, og nu er Heidi
Kirchner i gang her på andet år.

”Jeg er tilmeldt som netstuderende, for på den måde kan jeg arbejde herhjemme og hvile nakken ind i mellem, når jeg har brug for det, men jeg har lov at komme på seminariet, når jeg vil. Det er en god løsning, fordi mine linjefag er billedkunst og håndarbejde.”

Den kommende skolelærer har allerede været i praktik, og det var en stor tilfredsstillelse at kunne klare det – og oven i købet at få knus af børnene. Derfor kanhun sige med overbevisning i dag:”Jeg glæder mig til at blive klar til mit nye liv."