På vagt

Klokken nærmer sig 18. Det er tid til konsultation i lægevagten på Svendborg Sygehus. Katrina Starklint kører i
pæn fart op foran lægevagten i sin Toyota, slukker for P3, griber fat i sin dameudgave af en lægetaske, går med raske skridt ind i konsultationen og tænder computeren for at se, hvilke patienter der er sat til og, hvilke symptomer de har.

Katrina åbner døren til venteværelset, og med en klar stemme, beder hun 13-årige Louise Pedersen komme ind i konsultationen.

Louise er faldet fra en hoppebold hårdt ned på håndleddet. Hun har ondt i en af håndrodsknoglerne og er nødt til at have taget et røntgenbillede for at tjekke, om den er brækket, så hun må videre til røntgenafdelingen på samme sygehus.

På en sort-hvid tv-skærm kan vagtlægen se, at der kommer flere mennesker i venteværelset. 11-årige Simon Møller Rosenfeldt er en af dem.

Hans krop er fyldt med knopper, som Katrina vurderer skyldes insektstik.

”Du må vente til det går over. Og hvis kløen bliver for voldsom, kan du smøre med en kløe-stift,” forklarer hun.

Senere i vagten møder Katrina både en spansk sømand og en dansk kvinde med malaria efter mange år i udlandet.

Sådan fungerer lægevagten

Det er praktiserende læger som Katrina Starklint, der har pligt til at bemande lægevagten uden for lægernes almindelige åbningstid.

Alle patienter ringer op til centralen i Kolding på 70 110 707, hvor der sidder et antal læger og tager imod telefonopkald.

I telefonen spørger lægen om symptomer, eventuel feber samt andre relevante oplysninger. Og i mange tilfælde vil den telefoniske konsultation være tilstrækkelig.

Personligt besøg

I andre tilfælde, som med Louise og Simon, tilbyder vagtlægen en tid i konsultationen, så patienten kan blive set af en læge.

I helt særlige tilfælde tilbydes patienter også at få en vagtlæge ud i eget hjem.

”Tidligere i aften var jeg eksempelvis i Rudkøbing for at se til en kvinde i 70’erne, som var faldet flere gange. Her var min primære opgave at tjekke, at alt var ok og at give kvinden og hendes datter tryghed,”
forklarer Katrina Starklint.

Vagtlægen og børns sygdom

• Gode tegn er for eksempel, når barnet virker interesseret i sine omgivelser, drikker og tisser, er veltilpas, kan sætte panden mod knæet og har sund kulør og almindelig vejrtrækning.
• Dårlige tegn er for eksempel, hvis barnet er sløvt og apatisk, irritabelt, ikke drikker og tisser, er gustent og blegt, har besværet eller hurtig vejrtrækning eller ikke kan sætte panden mod knæet og se navlen.
   

Sådan hjælper du systemet

• Hav dit personnummer klar, når du ringer 70 110 707.
• Tag temperaturen, inden du ringer, hvis den er relevant for lægen at kende.
• Mød til aftalte tid i konsultationen.
• Meld afbud, hvis du ikke får brug for din tid.
• Hav altid den nødvendige medicin hos dig, så du ikke bruger vagtlægen til bestilling af medicin.