Sendt til tælling af forhøjet blodtryk

Mange år med forhøjet blodtryk sled hårdt på Henriette Siemsen. Hendes pulsåre var tæt på at briste. Men hun var heldig, fik indopereret en forstærkning og kan i dag leve videre – på lavt tryk

Hovedpinen var ved at drive Henriette Siemsen til vanvid. Den varede – mere eller mindre konstant – i ti år.

Den kom på hendes arbejde som afdelingsleder i en privat virksomhed. Den kom derhjemme på landejendommen i Ødis. Den kom til hverdag, og den kom til fest.

Til sidst blev hovedpinen utålelig, og Henriette, som dengang var 50 år, bestilte tid hos en kiropraktor.
”Hovedpinen kan jo skyldes spændinger i nakken,” tænkte den østjyske kvinde.

Vi måler blodtrykket

Hos kiropraktoren fik Henriette langt fra den behandling, hun havde forventet. ”Må jeg ikke godt have lov at tage dit blodtryk?” spurgte kiropraktoren. ”Ok,” sagde Henriette, som fik en manchet om armen og målt trykket. ”Dit blodtryk ligger over 220. Det er langt over de 140, den bør ligge på, og det høje blodtryk er sandsynligvis årsagen til din hovedpine. Hvis jeg var dig, ville jeg gå til læge med det samme, få blodtrykket
målt igen og komme i behandling med det samme,” sagde kiropraktoren, som var klar over situationens alvor.

Som en kniv i ryggen

Henriette kom i behandling med det samme, men blodtrykket kom aldrig helt under kontrol, og 14. januar 2005 havde det høje blodtryk nær taget livet af Henriette. ”Jeg skulle til København og var ved at pakke bilen, da jeg følte det som om, jeg fik en kniv i ryggen. Benene forsvandt under mig, og jeg havde vanvittigt ondt,”
fortæller Henriette Siemsen.

Hun lå i smerte på gulvet men fik langt om længe fat i en telefon og ringet til sin nabo. ”Naboen kørte mig til Kolding Sygehus, hvor de troede, jeg havde en diskusprolaps”, fortæller Henriette Siemsen. Efter et vagtskifte blandt personalet, blev Henriette Siemsen scannet, og det viste sig, hun havde en 30 cm. lang udposning på pulsåren mellem hjertet og nyrerne – en udposning, som lægerne senere forklarede, skyldtes mange års højt
blodtryk.

Henriette Siemsen var heldig, at udposningen ikke brast, inden hun nåede med udrykning ad den fynske motorvej til Odense Universitetshospital, hvor hun fik indsat en forstærkning på de 30 cm. – en
såkaldt stent.

Hvis åren var bristet, var trykket forsvundet fuldstændigt, og så havde Henriette ikke levet i dag.

Kunne være undgået

”Jeg kunne godt være blevet bitter over, at min sygdom ikke blev opdaget tidligere. Hvis den var det, havde jeg været rask i dag og ikke været så begrænset af træthed og smerter i ryggen, hvor min pulsåre
er forstærket. Men hvad skulle jeg egentlig kunne bruge det til,” spørger Henriette meget fornuftigt i den sommerstue, som hun og hendes mand, Kurt, i sin tid indrettede på ejendommen i Ødis.

Omvendt vil Henriette Siemsen gerne fortælle sin historie, så andre mennesker kan blive opmærksomme på at få målt deres blodtryk med jævne mellemrum. ”Forhøjet blodtryk kan jo behandles – med medicin – og med hjerterigtig kost og motion. Så det er om at opdage et højt blodtryk i tide,” siger Henriette af egen
erfaring.

I dag skal Henriette Siemsens blodtryk ligge konstant under 120, så hun belaster systemet mindst muligt.
”Det er lykkedes ved hjælp af medicin og har bla. resulteret i, at min hovedpine er væk,” fortæller hun.

Siden foråret, hvor hun blev tilkendt pension, er hun desuden begyndt at motionere. På den måde er blodtrykket nu nået helt ned i nærheden af 80.

Forstå dit blodtryk:

Hjertet er en muskel, som pumper ilt
og næringsstoffer rundt i kroppen.
Når hjertet trækker sig sammen for at
pumpe blod rundt i systemet, er trykket
højest. Når hjertemusklen slapper af,
er trykket lavest.
Et normalt blodtryk ligger på maksimalt
140 over 90. Det vil sige, at det
høje tryk er maksimalt 140, det lave
maksimalt 90

Få styr på dit blodtryk:

Symptomer på forhøjet blodtryk kan
være hovedpine, unormal forpustethed
ved anstrengelse samt næseblod.
Men de fleste kan ikke mærke det
forhøjede tryk.
Det er uheldigt, for forhøjet blodtryk
er den væsentligste risikofaktor
for at få en blodprop eller blødning i
hjernen.

Find ud af blodtrykket:

Du bør derfor få målt dit blodtryk en
gang hvert andet når, indtil du er fyldt
50, og derefter en gang om året. Hvis
du vil have målt dit blodtryk, kan du
henvende dig til din praktiserende
læge eller på et af landets hjertecentre,
drevet af Hjerteforeningen. Du kan
også måle det selv via et godkendt
blodtryksapparat. Forhøjet blodtryk
forebygges ved at spise sundt, motionere,
undgå stress, rygning, overvægt
og stort indtag af alkohol.