Mandag køber vi lige lidt slik på vejen hjem fra badminton, og tirsdag bager mor en kage, fordi der skal leges med en veninde. Onsdag kommer mor og far tidligt hjem fra arbejde, og så skal vi hygge os med pandekager – og torsdag kommer der et program i fjernsynet som vi alle skal se, mens vi spiser is til. Nå ja, også kommer weekenden, hvor vi snupper pizza til Disney Sjov og så videre…
Rigtig mange familier har for vane og tradition, at når der skal hygges, så skal der også spises – og vel at mærke ikke sunde spiser. Jeg har oplevet familier, som på en almindelig mandag eftermiddag sætter sig med dvd, dyner og slikskål for at hygge, og familier, som slet ikke kan forestille sig at samle familien foran tv uden, at der også skal spises noget.
Det er ikke fordi, jeg er modstander af hygge, men kunsten er at lære at hygge uden at der skal spises noget til hver gang. Riv jer løs fra hygge = spisetraditionerne og spis kun, når det er nødvendigt og I er sultne. Lær jeres børn det samme, nemlig at spise, når de er sultne og ikke hver gang, de skal hygge sig.
Min erfaring er, at nogle mennesker virkelig skal øve sig for at komme væk fra tanken om, at der er plads til at hygge sig med noget usundt hver dag. De synes nærmest, det er urimeligt, hvis det ikke kan lade sig gøre, og de leder desperat rundt efter chips og slik med få kalorier – ud fra den tanke, at så kan det spises hver dag, hvilket desværre ikke er tilfældet. Selvom slik- og chipsvarer betegnes light, indeholder de stadigvæk kalorier, ogder findes meget sundere alternativer til et sundt mellemmåltid.
Andre synes, det er svært, hvis de ikke har noget særlig (dvs. nogetsødt) i huset at servere, når der kommer
gæster. Men hvis du beder dine gæster ringe i forvejen, så har du også chancen for at nå at købe og anrette
både frugt og grøntsager, og det er lige så sundt for gæsterne, som det er for dig selv og din familie. Jeg har da heller aldrig hørt om gæster, der ikke dukkede op igen, fordi der ikke blev serveret usund mad for dem.
Endelig vil jeg foreslå at gemme lækkerierne til, når det giver særlig god mening, at de kommer på bordet,
fx ved specielle lejligheder, fødselsdage og højtider, og undgå at købe stort ind ved de lejligheder, så der ikke
er rester til de næste tre dage! Det sidste råd jeg vil give er, at vi holder op med at bruge ordethyggemåltider”,
men i stedet taler om mellemmåltider.
Et mellemmåltid er nemmere at tænke på som sundt, og mellemmåltider hører hverdagen til. Det gør søde hyggemåltider ikke!