August 2010
ArtiklerAbonnementForum & BlogsOm Sund i SydDin Kommune
Søg

Fang min blå, blå klemme!

Tekst: Hans Havgaard Foto: Palle Peter Skov
Sund i syd - 2009 nr. 6
Bevægelseslege er en helt naturlig del af repertoiret i dagplejen i Aabenraa, for børn skal have gode motionsvaner, fra de er helt små. Sund i Syd har besøgt Tinglev Hallen, hvor DGI Sønderjylland sørger for ny inspiration
Du kan ikke nå at få fat i den blå klemme!”
Charlotte Sørensen kigger drillende på den snart toårige Ty Connor Roth, som hun er gæstedagplejer for.
Og det er lige, hvad der skal til for at tænde ham.
Han indleder straks et lynangreb mod tøjklemmerne i sin dagplejers kjole..
”Redskaberne er dagligdagsting fra hjemmet. Det nytter jo ikke noget at komme hjem i dagplejehjemmet med en masse gode ideer, som ikke kan føres ud i livet på den plads og med de redskaber, der nu er til rådighed,” siger instruktør fra DGI, Gitte Schrøder-Jørgensen.

Klemmer og badebolde
Ty er med Charlotte til gymnastik i Tinglev Hallen sammen med 20 andre dagplejebørn og deres dagplejere. Klemmerne er lige ved hånden, og badebolden er nem lige at puste op og at gribe fat i.
”Tilsvarende bruger vi ikke et traditionelt rullebræt men sådan en lille tingest her med hjul på, som bliver solgt til blomsterpotter. Den er både lille og billig. Og den er også god for børnene at mave sig rundt på,” forklarer hun.

Sjov, balance og styrke
Netop det med at mave sig rundt er utroligt vigtigt for at de små børn får en god balance. Så det er brættet også med til at stimulere. Når børnene bliver lidt større, begynder de at løfte benene fra jorden. Og så giver bevægelsen en fantastisk træning til både ryg og mavemuskler.
”Men først og fremmest skal bevægelsen være sjov – være en del af legen. Det gør vi meget ud af i DGI, fortæller Gitte Schrøder-Jørgensen,” som til daglig er pædagog i Fladhøj Børnehave i udkanten af Rødekro.

Kobler læring og bevægelse
For Charlotte Sørensen har tilbuddet
været både hyggeligt og givet god inspiration
til arbejdet som dagplejer.
”Vi gør meget ud af, at børnene er aktive. Og i det arbejde er det en gave at kunne hente ny inspiration hos en instruk-ør som Gitte”, siger Charlotte Sørensen.
For hendes vedkommende er inspirationen primært kommet fra de mange sanglege, som inddrager bevægelse. Det skyldes, at hun har forholdsvis små børn, som elsker den slags.
”Det geniale ved mange af sanglegene er jo, at de både får børnene til at bevæge sig og samtidig hjælper de med indlæring – for eksempel af farverne,” reflekterer Charlotte Sørensen. På den måde går leg, motion og læring op i en højere enhed.

Nye ideer
Dagplejer Helle Wilms er enig i sin kollegas vurdering.
”Vi lærte selvfølgelig en del under vores grunduddannelse. Men forløbet med DGI er en fantastisk måde at få nye ideer og inspiration på. Kurset foregår tilmed sammen med børnene. Det er en meget virkelighedsnær måde at lære nyt på,” siger hun.
karakter: 0 0 stemmerTip en ven Tip en ven













Sig din mening
Navn
E-mail
Kommentar
Alle felter skal udfyldes
Find artikel via Quick-ID
Film, billede og lyd
Film, billede og lyd
Giv lov til bevægelse

Det er nemt at få børn til at bevæge sig – de gør det faktisk helt af sig selv, hvis bare de får lov. Lad dem i det hele taget være inddraget i familiens gøremål. Det er første skridt. Næste skridt er at introducere lege, som inddrager bevægelse. Og endelig handler det om at gøre børn interesserede i en idrætsgren.
DGI på kommunal bane

DGI er begyndt at tilbyde sit netværk af erfarne instruktører til projekter som Bevægelse i Dagplejen, der giver ideer til at styrke børns motionsvaner. Aabenraa Kommune er blot en af de kommuner i Region Syddanmark, som har valgt at lave aftaler med DGI.
Sund i Syd / Region Syddanmark / Damhaven 12 / 7100 Vejle