August 2010
ArtiklerAbonnementForum & BlogsOm Sund i SydDin Kommune
Søg

Hvad siger kunderne?

Tekst: Lisbet Rasmussen Foto: Lene Esthave
EUC Kantine
Daniel, 17 år, tømrerelev, EUC Syd
”Jeg tænker ikke over, hvad jeg spiser. Jeg ved godt, at de grønne og røde mærker i kantinen betyder, at maden er sund eller usund. Jeg spiser i kantinen, hvis jeg ikke har med hjemmefra. Mange fra mit hold spiser her. De smører selv sandwiches, og så kommer de jo nok lidt grøntsager i. Det er da fint nok, at vi kan vælge. Hvis jeg har lyst til McDonaldsmad, kan jeg jo bare selv hente den.”


ECU kantinen
Dennis, 19 år, htx-elev, EUC Syd
”Der er blevet mindre af den usunde mad end for to år siden, da jeg startede her. Dengang var der burgere og pommesfrites om fredagen. Det savner jeg nu lidt. Men i dag er maden i kantinen af en god kvalitet. Det er mad, som passer til et uddannelsessted. Hvis jeg spiser her, går der længere tid, inden jeg er flad igen, end hvis jeg tager på McDonalds og spiser.”


EUC kantinen
Simone, 18 år, htx-elev, EUC Syd
”Jeg kender mange, som er misundelige over, at jeg går i skole her. For vi har Sønderborgs bedste kantine. Det er særligt salatbaren, som mange godt kunne tænke sig at have på deres skole. Også det at vi selv kan smøre og sammensætte vores egne sandwiches. Men det er lidt dyrt, hvis man skal spise i kantinen hver dag.”
karakter: 0 0 stemmerTip en ven Tip en ven













Sig din mening
Navn
E-mail
Kommentar
Alle felter skal udfyldes
Sund i Syd / Region Syddanmark / Damhaven 12 / 7100 Vejle