Tekst: Anette Lahn Hansen
Lis Lund Kølle er blevet PET /CT-scannet flere gange på grund af lymfeknudekræft. Hun ser det som positivt, at scanningen kan afsløre sygdommen tidligt, hvis den skulle dukke op igen, men hun gruer samtidig for ventetiden
Siden Lis Lund Kølle fik konstateret lymfeknudekræft for halvandet år siden, har hun været til PETscanning tre gange. De første to gange viste den, at sygdommen havde spredt sig til lymfeknuderne på begge sider af halsen. Tredje gang, efter to hårde kemokure, var kræften væk. Siden har den 46-årige kvinde gået til kontrol på sygehuset hver tredje måned, og hver halve år bliver hun også PET-scannet.
”Jeg har fået at vide, at risikoen for, at sygdommen kommer igen, er 50-50, men jeg vælger at tro på, at jeg er i den gode ende af de 50 procent. At jeg ikke er syg. Min mand er næsten mere nervøs, når jeg skal til PET-scanning, end jeg selv er,” forklarer Lis Lund Kølle.
Hun har det godt og føler sig rask, men da Sund i Syd talte med hende, stod hun foran en ny PET-scanning. En kontrol.
”Jeg er ikke så nervøs her inden scanningen. Jeg har evnen til at skyde tankerne om i baghovedet, indtil jeg har fået lavet den. Og selve scanningen er ikke spor ubehagelig, hverken dét at få det radioaktive stof sprøjtet ind eller at ligge i skanneren. Heldigvis er røret ikke så snævert, at jeg får klaustrofobi af det, og i den halve time, scanningen tager, er jeg ikke nervøs. Jeg har nok at gøre med at ligge helt stille,” siger hun.
Det hun frygter mest, er ventetiden bagefter. De ca. 14 dage der går, før hun får svaret.
”Ventetiden er simpelthen det værste i verden. Jeg kan hverken gøre fra eller til. Jeg ved, at PET-skanneren har afsløret, hvordan min sygdom arter sig. Jeg er forfærdelig nervøs og kan næsten ikke sove for det. Tankerne kværner: Er jeg rask, eller skal jeg i gang med en ny behandling?”
Om natten plejer Lis Lund Kølle derfor at endevende alt, hvad sygehuspersonalet har sagt, selv den mindste bemærkning. Måske kan den være en ledetråd. Selvom ventetiden er hård, er hun glad for tilbudet om PET-scanning.
”Jeg vil hellere, at kræften bliver fundet tidligt, end når den eventuelt har spredt sig. Jeg er indstillet på, at hvis PET-scanningen viser noget, så må jeg tage den derfra. Jeg har været i kemo før og ved, jeg kan klare det,” understreger hun.