For 50 år siden troede man, at søvnen var en passiv dvaletilstand. I dag har søvnforskning vist, at både kroppen og hjernen er på vigtigt arbejde, mens vi sover
Du kan sove, når du bliver gammel!
Det gamle mundheld holder langt fra stik, for hvis vi ikke får den søvn, vi har brug for, bliver vi slet ikke gamle. Dels giver søvnen os mulighed for at oplade og opbygge kroppen og dens immunforsvar, dels foregår der under søvnen processer i hjernen, som blandt andet har betydning for vores indlæringsevne.
Uden søvn fungerer hjernen dårligere. Vi bliver trætte og uopmærksomme og dermed langt dårligere til at løse opgaver, færdes i trafikken – ja i det hele taget til at leve.
I det første leveår sover et barn to-tredjedele af tiden, herefter næsten halvdelen af døgnet frem til skolestart. Først fra 20-års alderen kan vi nøjes med 7-8 timers søvn i døgnet. Et gennemsnitligt menneskeliv består med andre ord af mere end 25 års søvn! Men hvad er det så, vi bruger al den søvn til?
”Vi mennesker fødes, inden centralnervesystemet er helt udviklet. Af den simple grund, at hovedet ville være for stort til at komme ud, hvis hjernen var helt udviklet ved fødslen. Derfor har det nyfødte barn brug for at sove det meste af tiden, så nervesystemet kan modnes og udvikles,” siger overlæge og søvnekspert Jan Ovesen fra den private søvnklinik Scansleep og forklarer videre:
”Når vi sover, udskilles der væksthormon, og god søvnkvalitet er afgørende for, om vi udskiller normale mængder af væksthormon. Hvis et barn har forstyrret søvnkvalitet eller sover for lidt, vil det udskille en mindre mængde væksthormon end normalt, og så vokser barnet ikke, som det skal.” Ikke kun børn har brug for søvn. I voksenalderen er den gode og tilstrækkelige søvn fx med til at formindske risikoen for stress, da mængden af stresshormon mindskes, når vi sover.
Lærdom sætter sig fast om natten
Hvis man scanner hjernen, kan man se, hvilken dele der er aktive, når vi fx indlærer spanske gloser. Er der tale om ligninger af anden grad, er en anden del af hjernen i arbejde. Hvis man så kigger på hjernen, mens vi sover, vil der være øget aktivitet og stofskifte i netop de centre, der har været i aktivitet om dagen. Der sker med andre ord en aktiv proces om natten, som er med til banke den viden fast, vi har indlært i løbet af dagen.
”Det vi har lært om dagen, skal om natten have tid til at sætte sig til blivende viden i arbejdshukommelsen,” siger Jan Ovesen.