Tekst: Helle Juhl foto: Palle Peter Skov
Søvnløshed kan have mange årsager. Stress, kriser, depression eller fysiske sygdomme ødelægger mange menneskers nattesøvn. Men søvnløshed kan også være tillært. Sådan er det for 57-årige Hanne. De sidste seks-syv år har sengen været hendes fjende.
Har du sovet godt i nat?
Nej?
Bare rolig, så er du ikke alene. Næsten hver anden dansker har problemer med nattesøvnen, men alligevel er det ikke noget, vi snakker om. Heller ikke 57-årige Hanne, som gerne vil nøjes med fornavnet, da vi møder hende i den søvnmedicinske klinik Scansleep i Kolding. Hun er blevet henvist fra det offentlige, som ikke kunne behandle hende inden for ventetidsgarantien.
”Som yngre havde jeg ingen søvnproblemer, men da jeg for nogle år siden blev skilt, måtte jeg kortvarigt have sovepiller for at sove. Efter krisen sov jeg igen normalt. Lige indtil overgangsalderen, så kom problemet tilbage,” siger Hanne og fortsætter:
”De sidste seks år har jeg sjældent fået mere end to-tre timers søvn, nogle nætter slet ingen. Går jeg i seng kl. 23, falder jeg først i søvn mellem kl. 1-2 og vågner igen kl. 4, et par timer før jeg skal op. Det er meget belastende, og jeg har i perioder fået sovepiller for at klare hverdagen.
Under skilsmissen var der en årsag til problemet, men i dag er jeg ude af krisen. Jeg har fået en ny dejlig mand, er glad for mit job, dyrker motion, har ingen spekulationer eller psykiske problemer – og alligevel kan jeg ikke sove.”
Hanne lider af indlært søvnløshed. Hun kan slumre foran fjernsynet, men så snart hun går i seng, er hun lysvågen. Ubevidst forbinder hun sengen med søvnløshed. En negativ refleks fra livskrisen, som siden er blevet kronisk.
At gå tidligere i seng, gør kun ondt værre. Tværtimod gælder det om at bryde den negative refleks ved hjælp af skrappe søvnrestriktioner, fortæller overlæge Jan Ovesen, Scansleep.
”Uanset hvor træt Hanne er, må hun ikke gå i seng før kl. 1, og falder hun ikke i søvn inden for et kvarter, skal hun forlade sengen og fx læse, indtil hun bliver søvnig. Hun skal stå op kl. 6, også selv om hun ikke har sovet, og må ikke lægge sig i dagens løb. Det giver en konstant søvnmangel, som til sidst får hjernen til at slå fra, så man falder i søvn – første skridt på vejen til at bryde den negative refleks. Efterhånden vil hun få lov til at gå tidligere i seng.”
Himmelsk at sove fem timer
Efter 14 dage på søvndiæt kan Hanne mærke bedring.
”Første uge havde jeg to nætter, hvor jeg faldt i søvn efter et kvarter og sov tre sammenhængende timer, og næste uge sov jeg to gange igennem fra kl. 1-6. Det var himmelsk. Men det er svært ikke at lægge sig i dagens løb, og jeg er også en enkelt gang gået i seng en halv time for tidligt,” fortæller Hanne, som fører søvndagbog.
Disciplin og motivation er afgørende for behandlingen. Begge dele har Hanne. Før hun kom til Scansleep, var hun trappet ud af sovepillerne og havde været hos psykolog for at udelukke psykiske årsager.
Scansleep har kortlagt Hannes nattesøvn ved at måle hendes hjerneaktivitet med elektroder. De viser, at hun kun sover sporadisk og især får for lidt af den dybe søvn, hvilket er typisk for patienter med
tillært søvnløshed.
”Hanne er som sådan klassisk, men det er hendes fremskridt også. Alt tyder på, at hun er ved at genvinde sit gamle søvnmønster”, forklarer Jan Ovesen, som også anvender samtaleterapi, afslapningsteknikker og indøvning af fast døgnrytme i behandlingen.
Alt sammen for at Hanne igen skal blive ven med sin seng.
Ved konsultationen 14 dage senere kan Hanne fortælle om gode fremskridt:
”På nær en enkelt nat i sidste uge har jeg sovet igennem fire-fem timer hver nat på hverdage. Kun i weekenden har det knebet. Da er det svært at komme ud af sengen allerede kl. seks, og så bliver jeg ikke træt nok i den anden ende. Men det går så godt nu, at jeg har fået lagt en time til og må gå i seng ved midnat frem til næste konsultation.”