Når børn fødes alt for tidligt, mister de vigtig sansestimulering fra livmoderen. Ved hjælp af enkle fysioterapeutiske midler kan man dog til en vis grad genskabe livmoderens trygge rammer.
Frederik ligger og sover i sin vugge. Han ænser slet ikke sonden i sin næse, der mader ham med mælk fra mor, Katrine. Frederik vejede kun 1215 gram, da han kom til verden. Nu sørger højteknologiske maskiner for at måle puls og ilt i blodet, men maskinerne kan ikke erstatte fornemmelsen af at ligge i en varm og tryg rede, og det kan få følger for motorik, koncentration og indlæring.
”Børn som Frederik bliver ofte sarte over for lys, lyde, berøring og mange indtryk på én gang, fordi de er gået glip af livmoderens sansestimulering i de sidste uger af graviditeten. Så ligesom børnene skal have hjælp til at modne organerne, skal de også have modnet nervesystemet ved at efterligne livmoderens sansestimulering,” fortæller fysioterapeut Lone Thomsen fra Sygehus Sønderjylland i Sønderborg.
Hun er fast tilknyttet neonatalt afsnit, hvor for tidligt fødte børn og nyfødte med forskellige lidelser er indlagt. Her hjælper hun forældre og personale med at behandle børnene på en måde, så det minder om livmoderens varme rede.
Han savner livmoderen
Det har lille Frederik brug for. Han blev født tre måneder for tidligt. Nu er han efter seks uger oppe på godt 2500 gram.
En rigtig lille fighter. Men de små spjæt, han giver med armene, når hans mor, Katrine Sørensen, tager dynen af ham, er ikke tidlige tegn på boksetalent. Det er umodne bevægelser, som afspejler Frederiks savn af livmoderen.
”Inde i livmoderen ville Frederik ligge sammenbøjet i en varm hule, og derfor reagerer han med små spjæt, når han mærker fri luft omkring sig. Så både når han sover, og når han er oppe for at blive puslet og madet, må man prøve at erstatte Frederiks hulebehov. Fx ved at samle hans arme og ben i fosterstilling, når man løfter og bærer ham. Han bryder sig ikke om at flagre med arme og ben,” forklarer Lone Thomsen.
I vuggen efterligner man livmoderen ved at bygge en rede med sammenrullede håndklæder og stofbleer, så barnet føler sig omsluttet på alle sider.
Lægger man et præmaturt barn på ryggen uden støtte i siderne, falder arme og ben slapt ud til siden. Spændingen i musklerne er ikke stærk nok til, at barnet selv kan krumme sig sammen, og det kan få motoriske konsekvenser.
Det første bad
I dag skal Frederik have sit første bad. Her gælder det også om at efterligne livmoderen, så Frederik har en stofble over sig i vandet. Lone viser Katrine, hvordan Frederik bliver mere rolig, hvis han også får lov at mærke vaskens sider med arme og ben.
Katrine er glad for de gode råd.
”Det er alt sammen meget logisk, og jeg kan også se, at det virker beroligende på Frederik at følge anvisningerne. Han spjætter ikke ret meget mere. Det var også rart, mens han lå i kuvøse, at man som mor kunne gøre noget for at stimulere ham rigtigt. Man er jo lidt bange for at tage forkert på så lille et væsen,” siger Katrine Sørensen, som snart kan se frem til at få lillebror med hjem til storesøster Caroline og manden Martin.
Indtil han bliver to-tre år, følger Lone Thomsen Frederiks udvikling i neonatal ambulatoriet og kan eventuelt sætte ind med særlig stimulering.
”Det vigtigste er at støtte forældrene i at læse deres barns behov. Både mens de er på afdelingen, og når de er kommet hjem.”