August 2010
ArtiklerAbonnementForum & BlogsOm Sund i SydDin Kommune
Søg

230.000 danskere bliver spurgt: "Hvordan har du det?"

I starten af februar modtager cirka 230.000 danskere over 16 år en invitation til at deltage i en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse, der handler om sundhedsvaner, sygelighed og trivsel.

Undersøgelsen er den største af sin slags nogensinde og vil være et unikt redskab til at udvikle folkesundhedsarbejdet i Danmark. Da der bliver indsamlet data i samtlige kommuner, bliver det muligt at udarbejde lokale analyser af befolkningens sundhedsvaner, sygelighed og trivsel, der kan bruges aktivt i planlægningen og prioriteringen af kommunale og regionale sundhedstilbud.

Planen er, at undersøgelsen skal gentages hver fjerde år, dog næste gang i 2013. På længere sigt giver undersøgelsen derfor mulighed for at følge, om sundhedstilbud har virket efter hensigten. Sundhedsstyrelsen får sammen med andre institutioner en enestående mulighed for at følge folkesundheden i Danmark tæt og herved sikre, at opmærksomheden er rettet derhen, hvor problemerne er, og sætte ind hvor der er brug for det.

Undersøgelsen er organiseret i et samarbejde mellem Danske Regioner, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Sundhedsstyrelsen og bliver gennemført samtidigt i alle landets kommuner. Via CPR-registret er mindst 2000 tilfældige personer i hver kommune blevet udtrukket til at deltage i undersøgelsen.

Læs mere om undersøgelsen her

karakter: 0 0 stemmerTip en ven Tip en ven













Sig din mening
Navn
E-mail
Kommentar
Alle felter skal udfyldes
Sund i Syd / Region Syddanmark / Damhaven 12 / 7100 Vejle